Spring videre til hovedindholdet

Underskrifter

Opret et underskriftsforløb, vælg identitetsmetode, send og hent den forseglede PDF.

N
Skrevet af Nicki Brøgger Elgaard

Underskriftsmodulet sender et dokument til digital underskrift, holder styr på hvem der mangler, og forsegler resultatet med et bevis, der kan holde i retten. Du finder det under Underskrifter i sidebaren.

1. Opret forløbet#

Underskrifter → Opret forløb. Giv det en titel, og knyt det til en sag, hvis det hører til en.

Rækkefølgen derfra er: upload PDF → AI-analyse → modtagere → felter → send.

Dokumentet kan komme tre steder fra:

  • en PDF du lægger op

  • et dokument fra biblioteket

  • et udkast fra dokument-udkast, hvis I har det modul

AI-analysen læser dokumentet igennem og foreslår, hvor signaturfelterne hører hjemme. Forslag, ikke facit: gennemgå dem, før du sender.

2. Tilføj modtagere og vælg identitet#

Mindst én modtager. Invitationen sendes altid på e-mail. Det er levering, ikke identitet, og de to skal ikke forveksles.

Identiteten vælger du selv:

Metode

Hvad modtageren gør

MitID

Logger ind med MitID, før dokumentet kan underskrives

SMS-kode

Får en engangskode på det telefonnummer, I har angivet

Til selskabsdokumenter skal du typisk bruge MitID. Ved stiftelse, generalforsamling og lignende kræver Erhvervsstyrelsen normalt MitID-baseret signering. Har ingen modtager MitID på sig, advarer Levano, før du sender.

Underskriverne kan sættes i rækkefølge, så den næste først får sin invitation, når den forrige er færdig.

Husk at placere mindst ét signaturfelt for hver underskriver. Uden det kan forløbet ikke sendes.

3. Send og følg med#

Forløbet har en status hele vejen:

kladde → sendt → delvist underskrevet → fuldført

Det kan også ende som afvist, udløbet eller annulleret. Afviser en underskriver, sættes forløbet på pause, og du får besked med begrundelsen.

Mens forløbet kører, kan du:

  • sende en påmindelse til den, der mangler

  • rette en modtagers e-mail, hvis den var forkert. Det gamle link bliver ugyldigt, og der sendes en ny invitation

  • forlænge udløbsdatoen

  • rette beskeden til modtagerne

  • annullere forløbet

Alle handlinger lander i revisionssporet.

4. Det færdige bevis#

Når alle har skrevet under, forsegler Levano dokumentet:

  • den endelige PDF får en kryptografisk SHA-256-hash, så det kan bevises, at indholdet ikke er ændret efter underskrift

  • et audit-certifikat lægges ind på de sidste sider med tidsstempel, IP og verifikationsmetode for hver underskrift

  • der findes en offentlig verifikationsside, som kan deles med hvem som helst. Den viser kun ægthedsbeviset, ikke selve dokumentets indhold til fri afbenyttelse

Både du og modtageren får besked, og den forseglede PDF kan hentes fra forløbet.

Godt at vide#

  • SMS-koder koster penge. Forbruget pr. måned ligger under Underskrifter → SMS-forbrug.

  • Sletter du et forløb, forsvinder det fra listen, men bevismaterialet bevares.

  • Webhooks kan sættes op, hvis I vil have hændelser videre til et andet system. Nøglen vises kun én gang.

Kom videre#

Går et forløb i stå hos en bestemt underskriver, så tjek først status på modtageren og send en påmindelse. Hjælper det ikke, så skriv til support med forløbets titel. Adressen ligger i hjælpepanelet i toppen af skærmen.

Besvarede dette dit spørgsmål?